Gå til produktoplysninger
1 af 4

Efterliv Studio

Forbindelse, armbånd og vedhæng i sølv

Forbindelse, armbånd og vedhæng i sølv

Normalpris 1.299,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 1.299,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.
Antal

Forbindelse

Efterliv Studio × Saskia Besiakov

Forbindelse er et særligt smykke udviklet i samarbejde mellem smykkedesigner og guldsmed Saskia Besiakov og Efterliv Studio.

Smykket består af to dele, der hører sammen. Et sølvarmbånd, som bæres af dig, og et vedhæng i sølv med silkesnor, som kan placeres ved graven, lægges i kisten eller hænges et sted, der har særlig betydning.

De to dele er skabt som et symbol på den fortsatte forbindelse mellem to mennesker – også når døden har adskilt os.

Derfor har vi skabt Forbindelse

Når et menneske dør, oplever mange, at noget mangler.
Ikke bare i livet, men også i kroppen.
Som om en del af os stadig hører sammen med den, vi har mistet.

Forbindelse udspringer af den følelse.

Vi ønskede at skabe et smykke, der ikke symboliserer et farvel, men en forbindelse. Derfor består smykket af to dele. Den ene bliver hos dig. Den anden kan få en plads hos den, du elsker.

For nogle vil ophænget følge kisten ved begravelsen. For andre vil det hænge på en gren ved gravstedet, ligge ved en urne eller få en helt anden betydning. Der findes ingen rigtig måde at bruge det på.

Det vigtigste er ikke, hvor de to dele befinder sig.

Det er, at de stadig hører sammen.

Vi tror på, at kærligheden ikke slutter, fordi et menneske dør. Den forandrer sig. Den finder nye måder at være til stede på.

Forbindelse er skabt som en stille påmindelse om netop det.

— Sarah & Sandra

Sådan passer du på dit Forbindelse-armbånd

For at passe godt på dit smykke anbefaler vi, at du tager det af, når du sover, bader eller svømmer. Undgå særligt at bruge armbåndet i svømmehal, da klor kan påvirke smykket og forkorte dets levetid.

Hvis dit armbånd går i stykker, er du altid velkommen til at kontakte Efterliv Studio. Er der tale om almindelig slitage eller en skade, der ikke er omfattet af reklamationsretten, vil det ofte være muligt at få smykket repareret mod betaling.

Se komplette oplysninger